Gratis høretest

Ifølge Allan H. Thomassen, som er audiologist hos AudioNova Hørecenter i Herning, er det langt under halvdelen af dem, som lider af høretab, der bruger høreapparater. Nu giver vi, i samarbejde med apoteket i Østergade, Hernings borgere mulighed for at tage det første skridt mod en bedre hørelse. 

”Formålet med samarbejdet er at sætte fokus på nedsat hørelse og gøre op med det tabu, som høreapparater er for mange danskere. Min erfaring er, at mange høreapparatsbrugere fortryder, at de ikke fik høreapparaterne før, når først de har fået dem. Derfor er det mit håb, at vores tilstedeværelse på apoteket giver folk, der synes det kniber lidt med hørelsen, mod på at tage det første skridt til en bedre hørelse; nemlig en høretest” fortæller Allan.
 

Skip ventelisten uden beregning

Skal du have høreapparater, er der i Danmark frit valg mellem offentlig eller privat behandling. De offentlige ventelister er ofte lange, og på hospitalerne i Holstebro og i Viborg nær Herning går der i skrivende stund næsten et år, før man kan få udleveret høreapparater . Hos AudioNova har vi ingen venteliste, og du kan altid få foretaget en gratis høretest af vores erfarne personale – det er din sikkerhed for høj kvalitet.
 

Få høreapparater med hjem på prøve

At vælge de rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. Derfor er vi omhyggelige og grundige i vores vejledning, så dine høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag. Men valget af høreapparater er dit, for kun på den måde bliver du tilfreds – og først når du er tilfreds, er vi tilfredse.

Praktisk information
På Østergades Apotek foretages der høretest i samarbejde med AudioNova Hørecenter tirsdag den 4. juni klokken 10 til 12. Du finder apoteket på Østergade 4 i Herning. Arrangementet er gratis og uforpligtende. 
 
Find et hørecenter nær dig