Høretab

Det at høre er en af vores vigtigste sanser. En stor del af vores kommunikation sker via hørelsen.
Vores hørelse advarer os også om farer, giver os mulighed for at lytte til musik og lader os nyde fuglenes sang.
Hvis vi hører dårligt, vil det give os udfordringer. Men hvad sker der helt præcist ved et høretab? Hvilke funktioner i vores øre bliver berørt?
Hvordan og hvornår sker et høretab? Og ikke mindst: Hvordan kan det behandles?

At høre er at forstå

En samtale ved middagsbordet, vindens susen i træerne eller støj fra trafikken er ikke kun lyde, som vi hører med vores ører. Lydsignalerne sendes videre til vores hjernen for, at vi kan tolke de enkelte lyde - om det for eksempel er tale, musik, støj eller fuglesang. Hjernen tildeler bestemte ord og akustiske signaler deres helt egen betydning.

Ved hjælp af lydimpulser forarbejder og tolker hjernen indholdet af det talte ord, og mens vi lytter, forbereder vi helt automatisk vores svar eller en fysisk reaktion. Med andre ord: Vi hører egentlig med hjernen.

Hvad sker der ved et høretab?

Et tiltagende høretab bevirker, at bestemte frekvenser ikke længere kan overføres fra det ydre øre til hørenerven og videre til hjernen. Eksempelvis er det typisk konsonanter såsom f, s, p eller t, som er de første lyde, der ikke længere opfanges. Der opstår dermed huller i hørelsen, som hjernen er nødt til at udfylde for at kunne forstå og fortolke det sagte. Dette arbejde kræver meget af vores hjerne, mens andre funktioner af hjernen sygner hen.

Derudover klager personer med høretab ofte over træthed, da det er meget anstrengende at høre med et ubehandlet høretab. I værste fald trækker personer med høretab sig tilbage og deltager ikke længere i samtaler. Derudover har udenlandske undersøgelser påvist en sammenhæng mellem ubehandlet høretab og demens. Sandsynligheden for at blive dement er højere for ældre mennesker med et ubehandlet høretab end for ældre mennesker med normal hørelse eller med et behandlet høretab.

Hvad kan man stille op?

Personer med et høretab kan afhjælpe den svækkede hørelse og lette hjernens arbejdsbyrde ved at bruge høreapparater. Det vil sige, at høreapparater også tager højde for den måde, hvorpå hjernen behandler toner, stemmer og lyde. Denne moderne teknologi gør det nemmere og mere komfortabelt for personen med nedsat hørelse at høre godt igen, og samtidig aflaster den hjernen.

Teknologien fremhæver stemmer frem for baggrundsstøj sådan, at personen med høretab har lettere ved at rette sit fokus mod en samtale. Derudover udlignes høretabet på en sådan måde, at begge ører igen kan samarbejde optimalt. Dermed lettes orienteringen og den nøjagtige retningsbestemmelse.

Pludseligt høretab og tinnitus

Pludseligt lyder verden helt anderledes på få øjeblikke – som pakket ind i vat. Dette fænomen kalder man pludseligt høretab eller ”Sudden Deafness”, og det bør behandles så hurtigt som muligt. Den hyppigste årsag er manglende blodgennemstrømning i det indre øre, hvilket kan skyldes stress.

Den berørte person kan i første omgang tage det helt roligt. De fleste kan heldigvis høre normalt igen inden for en kortere periode. Dog oplever cirka hver tiende følgeskader som for eksempel tinnitus eller et permanent høretab.

Et spørgsmål om gener?

Mennesket har i alt ca. 30.000 forskellige gener. Omkring 500 af disse kan påvirke hørelsen. Da et betydeligt høretab kan skyldes en forandring i generne, forsker videnskabsmænd såsom Claes Möller, professor i Audiologi ved Örebro Universitet i Sverige, i at finde ud af, hvilke gener der kan være ansvarlige for et sådan høretab.

Blandt alle medfødte former for hørenedsættelse skyldes to tredjedele af dem en genmutation. Den resterende tredjedel lider af et syndrom – for eksempel Usher-syndromet. Ved dette syndrom lider patienterne af en kombination af flere symptomer, hvor både hørelsen og synet er påvirket.

Hvordan kan man forebygge?

Hvordan holder vi vores ører raske, så de hører godt så længe som muligt? Ved at holde hjernen forsynet med indtryk. Jo længere, vi kan modtage indtryk, jo længere kan vi bevare vores sundhed. Det gælder også høreevnen – den skal med andre ord trænes gennem hele livet. Når man runder 50 år, bør man jævnligt få foretaget en høretest.

Høretab kan også bane vejen for andre sygdomme, for eksempel demens. For hver 10 dB høretab stiger risikoen for en demenslidelse med mere end 20 procent. Når hjernen skal behandle færre sanseindtryk, begynder nerveforbindelserne af forsvinde. Med andre ord ældes den hurtigere og glemmer, hvordan man hører.

Træn hørelsen med musikterapi

Musik er ikke kun velegnet til at komme i godt humør eller slappe af til. Musik kan også have en terapeutisk effekt. Musikterapi bør ikke kun være forbeholdt behandlingen af stress eller depressioner, den bør også finde anvendelse ved nedsat hørelse. Blandingen af musik, sprog og rytmik, de forskellige toner og klange er med til at træne sprogforståelsen og kommunikationsevnen. Hvis man har et ubehandlet høretab, har man ofte vanskeligt ved at følge med i en samtale, hvis der samtidig er baggrundsstøj. Det kan forbedres ved at anvende musikterapi.

Musikterapien bygger på de første erfaringer med at kunne høre. Læringen sker nemmest, hvis der er en høj grad af genkendelse i musikken. Behandlingen starter med instrumental musik, som med tiden suppleres af velkendt dansemusik. Musik skal således ikke længere kun nydes for musikkens skyld. Hvis du integrerer musik i hverdagen, er der langsigtede terapeutiske gevinster at hente.

Årsager til stigende høretab

Årsagerne til, at vores hørelse bliver dårligere og dårligere med alderen er mange, og de er ofte relaterede til vores hverdag:

Hjælper høreapparater ved alle typer høretab?

Man skelner generelt mellem to typer høretab; konduktivt og perceptivt. Ved et konduktivt høretab bliver lydbølgerne ikke længere, eller kun i begrænset omfang, transporteret til det indre øre. Konduktivt høretab er en forandring af det indre øre eller hørenerverne. Det betyder, at de signaler, der modtages, ikke altid bliver korrekt overført til hjernen.

Ved et perceptivt høretab er hjernens behandling af de akustiske signaler skadet, også selv om signalerne bliver overført korrekt. I de fleste tilfælde kan høretabet udlignes ved hjælp af et moderne høreapparat, hvilket kan forbedre høreevnen markant.

Det er vigtigt at opsøge din øre-næse-halslæge, mens tid er. Lægen kan for eksempel hurtigt konstatere, om øregangen blot er stoppet til med ørevoks. Dette problem kan afhjælpes hurtigt og nemt. Hvis der er tale om en høreskade, er det vigtigt at konsultere en læge. Problemer af denne type afhjælpes ofte med et høreapparat.

Hvor stort skal høretabet være, før et høreapparat kan hjælpe?

De fleste lyde i hverdagen ligger i frekvensområdet mellem 500 og 3.000 hertz (Hz). Her finder vi både tale, musik og telefonens ringetoner. Hvis din hørekurve i dette frekvensområde falder under et tærskelniveau på 30 decibel, så har du et såkaldt mildt høretab. Allerede fra dette niveau anbefales det at bruge et moderne høreapparat, da det vil kunne forbedre din hørelse væsentligt.

Selv om grænseværdien på de 30 decibel ikke er nået for at behandle et høretab, kan det give god mening for en person, som har store udfordringer med et høretab, at bruge et høreapparat. Målingen må ikke stå alene som afgørende faktor, der skal også tages højde for den enkeltes velbefindende. Hos AudioNova har du mulighed for – gratis og uforpligtende – at prøve høreapparater i 14 dage. Sammen med vores audiologist finder I frem til, hvilket apparat der passer bedst til dig. Læs her, hvordan du bedst vænner dig til et høreapparat.