Otosklerose – Årsager, symptomer, undersøgelse og behandling

Hvad er otosklerose?

Otosklerose er en øresygdom, hvor den lille øreknogle stigbøjlen gradvist bliver mere fastlåst, så lyden ikke bliver sendt normalt videre fra mellemøret til det indre øre. Det giver typisk et langsomt høretab, som ofte begynder på det ene øre og senere kan ramme begge ører.

Du kan forestille dig ørets tre små knogler som en fin kæde, der skal bevæge sig frit, hver gang lyd rammer trommehinden. Ved otosklerose bliver især stigbøjlen mindre bevægelig, og derfor når lyden svagere frem til øresneglen, hvor lyden normalt bliver lavet om til signaler til hjernen.

Otosklerose giver som regel ikke smerter. Mange opdager det først, når de skal skrue højere op for lyden, ofte siger “hvad?”, eller mærker, at samtaler bliver sværere at følge. Sygdommen kan udvikle sig langsomt over flere år, og derfor kan høretabet snige sig ind i hverdagen, før du lægger tydeligt mærke til det.

Er det arveligt?

Otosklerose kan være arveligt, og risikoen er højere, hvis en af dine forældre har haft sygdommen. Arv forklarer dog kun en del af billedet, for otosklerose kan også opstå hos personer, hvor der ikke er kendte tilfælde i familien.

Hvis du har otosklerose i familien og langsomt begynder at høre dårligere, bør du tage symptomerne alvorligt. Det gælder især, hvis høretabet kommer snigende på det ene øre, eller hvis du får sværere ved at følge samtaler, selvom der ikke er smerter eller tegn på betændelse.

Hos nogle bliver otosklerose først tydelig i voksenlivet. Derfor kan sygdommen ligge som en stille mulighed i familien i mange år, før den opdages. En høreprøve kan vise, om der er tegn på et lydledningshøretab, som passer med problemer i mellemøret.

Sammenhæng med tinnitus?

Otosklerose kan give tinnitus, fordi øret ikke længere sender lyd videre på normal vis. Når hørelsen bliver svagere, kan hjernen begynde at skrue op for indre lyde, og det kan opleves som susen, brummen, hylen eller en dyb tone i det ene eller begge ører.

Tinnitus ved otosklerose følges ofte af langsomt høretab. Derfor er det vigtigt at se de to ting sammen, især hvis lyden i øret kommer snigende samtidig med, at samtaler, tv eller lave stemmer bliver sværere at høre.

Hos nogle bliver tinnitus mindre tydelig, når hørelsen bliver behandlet. Hos andre fortsætter lyden, selvom hørelsen bliver bedre. Det afhænger blandt andet af, hvor længe tinnitus har stået på, hvor meget hørelsen er påvirket, og om det indre øre også er blevet berørt.

Årsager til otosklerose

Årsagen til otosklerose er ikke fuldt afklaret, men sygdommen hænger især sammen med en unormal knogleforandring omkring stigbøjlen i mellemøret. Når knoglevævet vokser eller ændrer sig dér, hvor stigbøjlen skal bevæge sig frit, bliver lyden overført dårligere til det indre øre.

Arv spiller en tydelig rolle hos mange. Hvis der er otosklerose i familien, er risikoen højere, men sygdommen kan også opstå uden kendt arvelig baggrund. Derfor kan du ikke udelukke otosklerose, bare fordi ingen andre i familien har haft det.

Kvinder rammes oftere end mænd, og otosklerose kan i nogle tilfælde blive mere mærkbar i forbindelse med graviditet. Det betyder ikke, at graviditet alene skaber sygdommen, men hormonelle forandringer kan muligvis påvirke et forløb, som allerede er i gang.

Der findes ingen sikker måde at forebygge otosklerose på. Du kan altså ikke rense, træne eller beskytte øret på en bestemt måde og dermed undgå sygdommen, men du kan reagere tidligt, hvis hørelsen langsomt bliver dårligere.

Symptomer på otosklerose

Symptomer på otosklerose er først og fremmest et langsomt tiltagende høretab, som ofte begynder på det ene øre. Mange mærker det ved, at almindelig tale bliver mindre tydelig, især når flere taler på samme tid, eller når der er baggrundsstøj.

Høretabet kan føles som om, lyden bliver dæmpet. Du kan stadig høre, at nogen taler, men ordene flyder lettere sammen. Det kan gøre samtaler ved spisebordet, i bilen eller i telefonen mere anstrengende, fordi hjernen skal arbejde hårdere for at få mening ud af lyden.

Otosklerose giver som regel ikke smerter, feber eller væske fra øret. Derfor kan sygdommen være svær at opdage tidligt, fordi den ikke føles som en klassisk øresygdom. For mange er det ændringer i hverdagen, der afslører problemet, som højere tv-lyd, flere gentagelser og sværere samtaler.

Nogle oplever også tinnitus sammen med otosklerose. Lyden kan føles som susen, brummen eller en tone i øret, og den kan være mest tydelig, når der er ro omkring dig. Tinnitus bør derfor ses sammen med hørelsen, især hvis den kommer samtidig med et langsomt høretab.

Svimmelhed

Svimmelhed kan forekomme ved otosklerose, men det er som regel ikke det mest dominerende symptom. De fleste mærker først og fremmest høretab, mens svimmelheden ofte er let, uklar eller kommer i perioder.

Du bør tage svimmelhed alvorligt, hvis den opstår sammen med tydelig ændring i hørelsen, kraftig tinnitus, tryk i øret eller pludseligt høretab. Her kan der være behov for en lægelig vurdering, fordi svimmelhed også kan skyldes andre problemer i øret eller balancenerven.

Ved otosklerose kan svimmelhed også nævnes i forbindelse med operation. Nogle oplever svimmelhed efter indgrebet, men for de fleste er det forbigående. Din ørelæge kan forklare, hvad der er normalt efter operationen, og hvilke symptomer du skal reagere på.

Undersøgelse af otosklerose

Undersøgelse af otosklerose starter typisk med en grundig høreprøve, fordi sygdommen ofte viser sig som et langsomt høretab, hvor lyden ikke bliver ledt normalt gennem mellemøret. Trommehinden kan se helt normal ud, og derfor er det som regel høreprøven, der giver den vigtigste mistanke.

Ved høreprøven måles både, hvordan du hører lyd gennem luften, og hvordan du hører lyd gennem knoglerne i kraniet. Forskellen mellem de to målinger kan vise, om høretabet især sidder i lydledningen gennem mellemøret, som det ofte gør ved otosklerose.

Lægen kan også undersøge mellemørets funktion med målinger, der viser, hvordan trommehinden og ørets små knogler reagerer på lyd og tryk. Hvis målingerne peger på otosklerose, kan du blive henvist videre til en hospitalsafdeling, hvor man vurderer, om operation, høreapparat eller kontrol er den bedste løsning.

Den endelige diagnose stilles ofte først sikkert i forbindelse med en operation, hvor kirurgen kan se, om stigbøjlen faktisk er fastvokset. Det betyder, at mistanken om otosklerose normalt bygger på hele billedet: dine symptomer, høreprøven, ørets udseende og vurderingen fra en ørelæge.

Behandling af otosklerose

Behandling af otosklerose afhænger af, hvor meget hørelsen er påvirket, om høretabet sidder i ét eller begge ører, og om du ønsker operation. De mest almindelige muligheder er operation, høreapparat eller løbende kontrol, hvis høretabet endnu er begrænset.

Operation kan forbedre hørelsen hos mange, fordi man hjælper lyden uden om den fastlåste stigbøjle. Det sker med en lille protese, som overtager stigbøjlens arbejde i mellemøret og igen sender lydens bevægelser videre mod det indre øre.

Høreapparat kan være en god løsning, hvis du ikke ønsker operation, ikke kan blive opereret, eller hvis høretabet ikke passer til et kirurgisk indgreb. Det fjerner ikke otosklerose, men det kan gøre tale, tv, telefon og samtaler i hverdagen tydeligere.

Valget bør træffes sammen med en ørelæge, fordi otosklerose skal vurderes ud fra høreprøve, symptomer og udvikling over tid. Det vigtigste er, at du får afklaret, hvor høretabet sidder, før du vælger behandling.

Med operation

Operation for otosklerose går ud på at hjælpe lyden forbi den fastlåste stigbøjle, så lydens bevægelser igen kan nå videre mod det indre øre. Under operationen indsætter kirurgen en lille protese, som overtager stigbøjlens funktion og gør lydens vej gennem mellemøret mere fri.

Operationen kaldes typisk en stapedotomi. Her fjernes ikke hele stigbøjlen, men der laves en meget lille åbning, hvor protesen placeres. Målet er bedre hørelse, så almindelig tale, tv-lyd og samtaler igen bliver tydeligere.

Man opererer som regel først, når høreprøver viser, at stigbøjlen er vokset tilstrækkeligt fast. Det skyldes, at tidspunktet har betydning for både udbytte og risiko. Din ørelæge vurderer derfor, om operation er relevant, eller om høreapparat og kontrol passer bedre til dit høretab.

Erfaringer

Erfaringer med operation for otosklerose er samlet set gode, når den rette patient bliver opereret på det rette tidspunkt. Mange oplever, at tale bliver tydeligere, og at hverdagslyde igen får mere fylde, fordi lyden lettere kan passere gennem mellemøret.

Resultatet kan mærkes på helt almindelige ting. Det kan være lettere at følge en samtale ved spisebordet, høre tv ved lavere lydstyrke eller forstå, hvad der bliver sagt i telefonen. For mange handler gevinsten derfor om mere overskud i hverdagen.

Nogle oplever også, at tinnitus bliver mindre generende efter operationen. Andre har stadig tinnitus, selvom hørelsen bliver bedre. Derfor bør operation først og fremmest ses som en behandling af høretabet, hvor lindring af tinnitus kan være en mulig ekstra gevinst.

Forløb

Forløbet ved operation for otosklerose starter med en vurdering hos en ørelæge, hvor høreprøve, symptomer og ørets tilstand bliver gennemgået. Hvis operation er relevant, bliver du henvist videre, og kirurgen vurderer, om indgrebet passer til dit høretab.

Selve operationen foregår oftest gennem øregangen og i fuld bedøvelse. Hvis øregangen er meget smal, kan kirurgen i nogle tilfælde vælge at gå ind via et lille snit bag øret. Under indgrebet bliver den fastlåste stigbøjle erstattet eller omgået med en lille protese, så lyden igen kan sendes bedre videre.

Efter operationen bliver du observeret, indtil du er klar til at komme hjem. Du får også besked om, hvordan du skal passe på øret, hvad du må gøre, og hvornår du skal reagere, hvis noget føles forkert. Hørelsen vurderes typisk igen senere med en ny høreprøve.

Bivirkninger

Bivirkninger efter operation for otosklerose er sjældne, men de skal tages alvorligt, fordi indgrebet foregår tæt på hørelsen, balancenerven, smagsnerven og ansigtets bevægenerve. De mest kendte bivirkninger er svimmelhed, smagsforstyrrelser, smerter, infektion, blødning, tinnitus eller ændret hørelse.

Let svimmelhed og en anderledes fornemmelse i øret kan være forventeligt i tiden efter operationen. Det skyldes, at mellemøret har været berørt, og at øret skal hele igen. Kraftig svimmelhed, feber, tiltagende smerter, rødme, hævelse eller væske fra øret bør altid vurderes af læge.

Den mest alvorlige risiko er, at hørelsen bliver dårligere i stedet for bedre. Det sker sjældent, men det er en vigtig del af samtalen med ørelægen, før du beslutter dig. Derfor bør du kende både den mulige gevinst og den lille risiko ved operationen.

Ventetid

Ventetid på operation for otosklerose varierer efter hospital, region og den konkrete vurdering af dit høretab. Du kan derfor ikke regne med én fast ventetid, som gælder for alle, fordi forløbet afhænger af både henvisning, undersøgelse, kapacitet og hvor moden sygdommen er til operation.

For nogle består ventetiden ikke kun af tiden frem til selve operationen. Først skal ørelægen vurdere hørelsen, derefter kan der være ventetid på hospitalsundersøgelse, og til sidst kan der være ventetid på operationsdato. Det samlede forløb kan derfor føles længere end selve operationskøen.

Du kan bruge Mit Sygehusvalg til at se aktuelle ventetider på behandlinger og operationer på offentlige og private sygehuse. Ventetiden bør dog altid ses sammen med ørelægens vurdering, fordi otoskleroseoperation normalt først er relevant, når høreprøverne viser, at stigbøjlen er vokset tilstrækkeligt fast.

Efter operationen

Efter operation for otosklerose skal øret have ro til at hele, og du får konkrete råd fra hospitalet om, hvordan du passer på det opererede øre. Du kan typisk komme hjem samme dag, men du skal regne med træthed, ømhed og en lidt anderledes fornemmelse i øret den første tid.

Du skal undgå vand i øret, indtil du har fået besked om, at det er sikkert igen. Mange får også besked om at undgå hård fysisk aktivitet, tunge løft, kraftig næsepudsning og situationer med trykændringer, fordi mellemøret skal hele uden unødig belastning.

Hørelsen er ikke nødvendigvis bedre med det samme. Øret kan være pakket med gaze eller føles lukket, og der kan gå tid, før hævelse og irritation falder til ro. Den endelige vurdering sker typisk ved kontrol og en ny høreprøve, hvor lægen kan se, hvor meget hørelsen er forbedret.

Uden operation

Otosklerose kan også håndteres uden operation, især hvis høretabet er beskedent, hvis du klarer dig godt i hverdagen, eller hvis operation ikke er det rigtige valg for dig. Her vil løsningen typisk være kontrol af hørelsen, høreapparat eller en kombination af begge dele.

Et høreapparat fjerner ikke otosklerose, og det får ikke stigbøjlen til at bevæge sig normalt igen. Til gengæld kan det forstærke de lyde, som øret har svært ved at sende videre, så tale, tv og hverdagslyde bliver lettere at opfatte.

Hos AudioNova kan en hørespecialist hjælpe med at vurdere din hørelse og finde ud af, om høreapparater kan gøre hverdagen lettere, mens ørelægen vurderer selve otosklerosen. Det er især relevant, hvis du ikke ønsker operation, venter på videre udredning, eller har brug for støtte til hørelsen her og nu.

Hvis du vælger en løsning uden operation, er det vigtigt at følge hørelsen over tid. Otosklerose kan udvikle sig langsomt, og derfor kan dit behov ændre sig. En løsning, der passer i dag, skal måske justeres senere.

Hvornår bør man søge hjælp?

Du bør søge hjælp, hvis du oplever et langsomt høretab, som bliver ved med at udvikle sig, især hvis det starter på det ene øre. Otosklerose gør sjældent ondt, og derfor kan det være fristende at vente, men tidlig undersøgelse gør det lettere at finde den rigtige forklaring.

Du bør også få hørelsen undersøgt, hvis du ofte skruer højere op for tv’et, beder andre gentage sig, eller har svært ved at følge samtaler i selskaber. Det gælder især, hvis du samtidig har tinnitus, trykfornemmelse i øret eller perioder med svimmelhed.

Du skal kontakte læge hurtigt, hvis hørelsen ændrer sig pludseligt, hvis svimmelheden er kraftig, eller hvis du får smerter, feber, væske fra øret eller tydelig forværring på kort tid. De symptomer passer ikke typisk med almindelig otosklerose og bør vurderes særskilt.

Den rigtige hjælp afhænger af, hvad undersøgelsen viser. En øre-, næse- og halslæge kan vurdere, om der er tegn på otosklerose, og om næste skridt bør være kontrol, høreapparat, henvisning til hospital eller vurdering af operation.

Kilder

1. Cleveland Clinic: ”Otosclerosis” - https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/22033-otosclerosis
2. National Institutes of Health, National Institute on Deafness and Other Communication Disorders: “Otosclerosis” - https://www.nidcd.nih.gov/health/otosclerosis
3. Stanford Medicine: “Otosclerosis and Stapes Surgery” - https://med.stanford.edu/ohns/OHNS-healthcare/earinstitute/conditions-we-treat/otosclerosis.html