Hvad er mellemørebetændelse?
Hvad er mellemørebetændelse?
10 min. læsetid
Udgivelsesdato 5. januar 2024
Ørebetændelser er den hyppigste form for medicinsk og kirurgisk lidelse hos små børn. Ifølge statistikker har 70 procent af alle 3-årige haft akut mellemørebetændelse mindst én gang. Men hvad er ørebetændelser egentlig, og hvordan behandler man dem? Læs mere her.
Hvilke former for ørebetændelse findes der?
Otitis externa
Der findes to hovedformer for ørebetændelse. Den første er en betændelse i det ydre øre, også kendt som otitis externa eller svømmerøre. Den angriber ørekanalen, som går fra øreåbningen til trommehinden. En betændelse i det ydre øre opstår, når vand trænger ind i ørekanalen og lukkes inde af ophobet ørevoks. Det skaber ideelle betingelser for væksten af bakterier. Kroppen reagerer på infektionen med betændelse, smerte, rødmen og nogle gange feber.
Otitis media
Den anden form for ørebetændelse er mellemørebetændelse eller otitis media. Den opstår, når enten vira eller bakterier forårsager en infektion i mellemøret. Tilstanden gør, at gangene i øret tilstoppes med slim og væske. Mellemørebetændelser kan være ulidelige og ledsages ofte af høj feber, hørebesvær, kvalme og opkastning. Ophobningen af væske kan føre til høretab, fordi al væsken forhindrer lyd i at trænge igennem.
Mellemørebetændelse er meget mere almindelig, især hos meget små børn og spædbørn. Når babyer og små børn trækker i deres ører eller slår sig let på ørene, kan det være fordi, de har ondt i ørene og måske har betændelse. De fleste mellemørebetændelser opstår i forbindelse med en infektion i de øvre luftveje eller en allergi. Det anslås, at 40 procent af tilfældene er forårsaget af bakterier, resten af en virus.
Hvor mange former for mellemørebetændelse findes der?
Der findes fire hovedformer for mellemørebetændelse:- Akut mellemørebetændelse
- Tilbagevendende akut mellemørebetændelse
- Mellemørebetændelse (otitis media) med effusion (OME)
- Kronisk mellemørebetændelse med effusion
Andre symptomer på mellemørebetændelse
Nedenfor er listet nogle af de mest almindelige symptomer på mellemørebetændelse. De behøver ikke alle være til stede for at kunne konstatere en ørebetændelse.- Ørepine, oftest dunkende
- Feber
- Trykken eller en følelse af, at øret er fyldt
- Pus fra øret
- Hørebesvær på det berørte øre
- Kvalme og opkastning
Hvorfor får børn så tit mellemørebetændelse?
En af grundene til, at spædbørn og små børn så tit får mellemørebetændelse, skyldes det eustakiske rør. Fordi det eustakiske rør er mere vandret hos dem, end det er hos voksne, forhindrer det væske i at flyde jævnt. Når det ikke fungerer korrekt, kan slim bag trommehinden ikke flyde bort. I stedet bliver den, hvor den er, og forårsager smerte og tryk. Dette fører ofte til en infektion. Når børn bliver ældre, bliver det eustakiske rør mere lodret og drænes bedre.
Hvordan forebygger man mellemørebetændelse?
Nøglen til forebyggelse af mellemørebetændelse er at begrænse ophobningen af væske. Den rigtige kost kan spille en vigtig rolle i forhold til at minimere risikoen for mellemørebetændelse. Fødevareallergener, såsom komælk og sukker, fører til øget slim og væske. Det kan være en hjælp at udelukke disse fødevarer fra kosten.
Det er også vigtigt at reducere eksponeringen for allergener i omgivelserne, såsom cigaretrøg. Cigaretrøg skaber omgivelser, som bakterier og vira kan trives i.
Diagnosticering og behandling
Det er vigtigt at tage alle former for ørebetændelser alvorligt. En børnelæge eller øre-, næse-, halslæge er bedst kvalificeret til at stille diagnosen, da de har de rette instrumenter til at kigge ind i øret. Hvis du har en akut ørebetændelse, er din trommehinde meget rød. Hvis der er pus i det indre øre på grund af infektionen, bulner trommehinden lidt ud på forsiden. Denne udbuling medfører en øget risiko for en perforering af trommehinden – altså at trommehinden sprænger.
For at beskytte din trommehinde mod at sprænge og fremskynde helingen ordinerer lægen eventuelt medicin. Øredråber, som kan købes i håndkøb eller fås på recept, eller antibiotika anbefales eventuelt. Mens fasen med akut betændelse varer cirka to til tre dage, tager hele helingsprocessen omkring to til fire uger. Når lægemidler ordineres korrekt, kan de forkorte infektionens varighed.
Opsøg en ørelæge, hvis du har ørepine eller høretab for at være på den sikre side. Vær især opmærksom på tegn på mellemørebetændelse hos babyer og små børn, som ofte trækker sig i ørene, når de har ørepine, og søg læge hurtigst muligt.
Da en stor procentdel af mellemørebetændelser er forårsaget af virus, er kurer med antibiotika ikke altid den rette form for behandling. Din læge kan, baseret på dine symptomer, fastslå om sandsynligheden for en bakteriel eller viral infektion er højere. Du kan prøve at lindre symptomerne på mellemørebetændelse med husmidler.
Kost
Kosten spiller en afgørende rolle i lindringen af symptomerne på mellemørebetændelse. Følg disse kostråd til lindring af smerte og forebyggelse af tilbagevendende infektioner. Du skal måske lave nogle drastiske ændringer i dit barns kost for at opnå optimale resultater.
Anbefalede fødevarer
Du kan hjælpe din krop med slippe af med en mellemørebetændelse ved at styrke dit immunforsvar.- Spis en sund kost med hovedvægt på frisk frugt, grøntsager, fuldkorn og protein af høj kvalitet, som styrker dit immunforsvar
- Drik masser af rent vand af høj kvalitet for at fortynde slimafsondringer
- Essentielle fedtsyrer, som findes i koldvandsfisk og hørfrøolie, er nyttige til at mindske betændelsen eller dæmpe allergierne, der ofte er til stede
- Skift kosten for babyer, der gives flaske, ud med en kost uden mælkeprodukter under supervision fra lægen
- Ammende mødre bør undgå almindelige allergener, såsom komælk
Øvrige anbefalinger
- Giv ikke flaske, mens børn ligger på ryggen. Der bør være en vinkel på 30 grader eller mere for at forhindre en ophobning af væske i det eustakiske rør
- Lad være med at ryge eller udsætte dig selv og dit barn for cigaretrøg
- Undgå at bruge vatpinde, da de presser ørevoks ind i ørekanalen
- Sørg for, at der ikke kommer fugt ind i dit øre under en infektion
- Brug varme lokalt for at lindre smerte. Prøv en varmedunk, der er pakket ind i et håndklæde, eller ret en hårtørrer mod det øre, der er ramt
Komplikationer
Hvis mellemørebetændelsen opstår ofte, kan det have alvorlige konsekvenser. Dannelsen af arvæv på trommehinden er en af disse komplikationer. Arvævet kan føre til hørebesvær og til sidst til sprængte trommehinder. Hvis de små øreknogler, også kaldet ossikler, i dit indre øre er beskadiget eller deforme, kan dette forårsage høretab.
Selvom otitis media eller mellemørebetændelser er mest almindelig hos spædbørn og små børn, kan voksne også få dem. Læs alt om årsagerne, symptomerne, komplikationerne og de bedste behandlingsmuligheder. |
Har du spørgsmål eller bekymringer vedrørende dit høretab?
Få testet din hørelse gratis og uforpligtende i et af vores hørecentre nær dig.
Sådan hører mennesker
Hvad er aldersrelateret høretab?
Find mere information om nedsat hørelse
Hvad er nedsat hørelse, hvordan foregår en høretest eller hvordan forholder du dig som pårørende til en med høretab? Vi har samlet en række informationer omkring nedsat hørelse.
Hvad er et høretab?
Det at høre er en af vores vigtigste sanser. En stor del af vores kommunikation sker via hørelsen. Vores hørelse advarer os også om farer, giver os mulighed for at lytte til musik og lader os nyde fuglenes sang.
Læs mere