Stapedotomi operation - Hvad er det og hvornår er det relevant?

Hvad er stapedotomi?

Stapedotomi er en øreoperation, som kan bruges ved otosklerose, hvor den lille øreknogle stigbøjlen er blevet stiv og ikke længere sender lyden ordentligt videre til det indre øre. Når stigbøjlen ikke bevæger sig frit, kan lyden føles dæmpet, selvom øret ikke nødvendigvis gør ondt.

Ved stapedotomi laver kirurgen et meget lille hul i stigbøjlens faste del og sætter en lille protese ind, som kan overføre lyden videre. Store Medisinske Leksikon beskriver, at protesen ofte er 4,5-5,5 mm lang og 0,4-0,6 mm i diameter, så der er tale om et meget fint indgreb i mellemøret.

Formålet med operationen er at forbedre hørelsen, så lyden igen kan bevæge sig mere frit gennem øret. En stapedotomi fjerner ikke selve årsagen til otosklerose, men den kan hjælpe med at genskabe den mekaniske del af hørelsen.

Stapedotomi vs. stapedektomi

Stapedotomi og stapedektomi er to operationer, der begge bruges ved otosklerose, men de adskiller sig i, hvor meget af stigbøjlen kirurgen arbejder med. Ved stapedotomi laves der et lille hul i stigbøjlens fodplade, mens stapedektomi betyder, at en større del af stigbøjlen fjernes.

Stapedotomi er i dag den mest brugte metode mange steder, fordi indgrebet er mere skånsomt for det indre øre. Begge operationer kan give stabile resultater, men stapedotomi er, samlet set, forbundet med bedre hørelse ved høje frekvenser og lavere risiko for komplikationer.

For dig som patient betyder forskellen især noget for, hvordan kirurgen vælger at skabe passage for lyden. Målet er det samme ved begge operationer: at lyden igen kan nå videre fra mellemøret til det indre øre, så hørelsen bliver bedre.

Hvornår er en operation relevant?

En stapedotomi kan være relevant, når høretabet skyldes otosklerose, og høreprøver viser, at stigbøjlen er vokset fast, så lyden ikke længere føres godt nok videre gennem mellemøret. Man vil normalt ikke opererer, før høreprøverne viser, at stigbøjlen er vokset helt fast, fordi risikoen for komplikationer er mindst på det tidspunkt.

Operationen er især relevant, hvis høretabet fylder tydeligt i hverdagen, og du har svært ved at følge samtaler, høre fjernsyn, tale i telefon eller opfatte stemmer i rum med baggrundsstøj. Det handler sjældent kun om tallet på høreprøven, men også om hvor meget hørelsen spænder ben for din hverdag.

En ørelæge vurderer, om stapedotomi er en god mulighed for dig, og vurderingen bygger typisk på høreprøve, undersøgelse af øret og dine symptomer. Hvis høretabet er mindre, hvis du trives med høreapparat, eller hvis der er forhold, som gør operation mindre egnet, kan høreapparat være den bedste løsning.

Hvordan foregår operationen?

En stapedotomi foregår ved, at kirurgen går ind gennem øregangen og arbejder i mellemøret bag trommehinden. Trommehinden løftes forsigtigt til side, så kirurgen kan komme ind til stigbøjlen, som er den lille øreknogle, der ved otosklerose kan være vokset fast.

Under operationen fjernes eller løsnes dele af stigbøjlen, og der laves et meget lille hul i den faste del tæt ved det indre øre. Herefter sættes en lille protese ind, som kan føre lydens bevægelser videre fra ambolten til det indre øre.

Operationen kan foregå i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse, afhængigt af hospitalets praksis og den konkrete vurdering. Selve målet er det samme: At genskabe lydens vej gennem mellemøret, så hørelsen kan blive bedre på det opererede øre.

Risici

Stapedotomi er en lille operation i et meget fint område af øret, og derfor skal risici tages alvorligt, selvom de fleste får et ukompliceret forløb. De mest almindelige gener efter operationen er forbigående svimmelhed, smagsforstyrrelser, øresusen, smerter, blødning eller infektion.

AUH beskriver, at operationer i mellemøret i sjældne tilfælde kan give hørenedsættelse, tinnitus, svimmelhed, påvirkning af smagsnerven og påvirkning af ansigtets bevægenerve. Det lyder voldsomt, men det er netop derfor, operationen kun tilbydes efter en grundig vurdering hos en ørelæge.

Der findes også en lille risiko for, at hørelsen bliver dårligere på det opererede øre. I en dansk opgørelse fra Ugeskrift for Læger blev der registreret komplikationer hos 7,8 % efter primær stapedotomi, mens 0,6 % fik et svært høretab grænsende til døvhed på det opererede øre.

Risikoen skal altid vejes op mod den mulige gevinst. Man opererer normalt først, når høreprøver viser, at stigbøjlen er vokset helt fast, fordi risikoen for komplikationer er mindst på det tidspunkt.

Efter operationen

Efter en stapedotomi skal øret have ro, så den lille protese kan blive siddende rigtigt, mens vævet heler. Sundhed.dk anbefaler, at du holder dig i ro i 2-3 uger efter operationen, og at du følger de konkrete råd, du får fra den afdeling, hvor du er blevet opereret.

Det er almindeligt, at øret føles lukket i den første tid, og at hørelsen ikke kan vurderes med det samme. Du kan også opleve lette smerter, ubehag, svimmelhed eller en anderledes smag på tungen i den opererede side, fordi øret er tæt forbundet med både balance og smagsnerve.

I den første uge bør du undgå at bøje hovedet nedad, fordi det kan øge trykket i øret. Aalborg Universitetshospital anbefaler også, at du passer på øret ved bad, er forsigtig ved hårvask og nyser med åben mund, så trykket i mellemøret ikke stiger unødigt.

Hørelsen bliver typisk vurderet ved en senere kontrol, når øret har haft tid til at hele. Hvis du oplever kraftig svimmelhed, feber, tiltagende smerter, væske fra øret eller pludselig forværring af hørelsen, skal du kontakte den afdeling eller læge, der har ansvaret for dit forløb.

Kan høreapparat være nok?

Høreapparat kan være nok ved otosklerose, hvis du får god hjælp af forstærket lyd, og hvis høretabet stadig kan afhjælpes uden operation. Man bliver ofte først bliver tilbudt høreapparat, særligt mens man afventer, at stigbøjlen vokser helt fast.

Et høreapparat ændrer ikke på den fastvoksede stigbøjle, men det kan gøre lydene tydeligere i hverdagen. Det kan især være relevant, hvis du gerne vil undgå operation, hvis operation ikke anbefales, eller hvis du har brug for en løsning, mens du venter på yderligere vurdering hos en ørelæge.

For nogle er høreapparat den bedste løsning i mange år. For andre bliver operation relevant senere, hvis høretabet udvikler sig, og undersøgelserne viser, at stapedotomi er en egnet mulighed. Valget afhænger af høreprøven, dine symptomer, din alder, din sundhed og hvor meget høretabet påvirker dit liv.

AudioNova udfører ikke stapedotomi, men du kan få hjælp til en professionel høretest, rådgivning og høreapparater, hvis du har høretab eller er i tvivl om din hørelse. En hørespecialist kan hjælpe dig med at forstå, hvor meget hørelsen er påvirket, og hvilke løsninger der kan give mening i din hverdag.

Hvornår bør man kontakte læge?

Du bør kontakte læge eller den afdeling, der har opereret dig, hvis du efter en stapedotomi får feber, tiltagende smerter, kraftig svimmelhed, væske fra øret, dårlig lugt fra øret eller en tydelig forværring af hørelsen. Det er kroppens advarselslamper, og de skal tages alvorligt.

Lidt blodigt flåd fra øregangen kan forekomme det første døgn eller to, mens tiltagende flåd, smerter, svimmelhed eller ildelugt bør føre til kontakt. Du bør kontakte ambulatoriet eller sengeafsnittet, hvis der opstår problemer i den første tid efter operationen.

Du bør også søge læge, hvis du har symptomer på høretab, tinnitus eller tryk i øret, og du endnu ikke er blevet undersøgt. Stapedotomi er kun relevant ved bestemte former for høretab, så en ørelæge skal vurdere, om symptomerne skyldes otosklerose, ørevoks, infektion, væske i mellemøret eller noget helt andet.

Kilder

1. Store Medisinske Leksikon: ”Stapedotomi” - https://sml.snl.no/stapedotomi
2. National Center for Biotechnology Information, PubMed: “Stapedectomy Versus Stapedotomy” - https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29397948/
3. Aarhus Universitetshospital: “Oe8: Operation for fastvokset øreknogle/stigbøjle (otosklerose)” - https://www.auh.dk/patientvejledninger/ore-nase-og-halskirurgi/ore/Operation-for-fastvokset-oreknogle-stig-bojle-otosklerose/