Tinnitus

Pulserende tinnitus er en rytmisk lyd i øret, ofte i takt med pulsen. Den skyldes typisk blodkar tæt på øret, spændinger eller ændret blodcirkulation. I sjældne tilfælde kan der være en mere alvorlig årsag, som lægen bør tjekke. Mange finder lindring med ro, let motion eller et høreapparat med tinnitusfunktion.

Pludselig tinnitus er en hyletone eller susen, der opstår fra den ene dag til den anden. Den kan komme efter høj lyd, flyvetur eller helt uden varsel. Årsagen kan være pludseligt høretab, prop i øret eller betændelse. Lyden kan være midlertidig, men bør tages alvorligt, især hvis du også har nedsat hørelse eller svimmelhed. Få øret tjekket hurtigt, så årsagen kan findes.

Ensidig tinnitus er, når du kun hører susen, hylen eller brummen i det ene øre. Det kan skyldes høretab, ørevoks, infektion, spændinger eller ubalance i mellemøret. I sjældne tilfælde kan det komme fra hørenerven, så det bør altid undersøges. En høretest kan vise forskel mellem ørerne, og behandling kan nogle gange mindske eller fjerne lyden.

Midlertidig tinnitus er en kortvarig susen eller hylen i øret. Den opstår ofte efter høj lyd, hovedtelefoner, støj eller en forkølelse. Lyden forsvinder som regel af sig selv, men kommer det igen og igen, kan det være et tegn på belastet hørelse. Beskyt ørerne og få en høretest, hvis det bliver hyppigt.

Muskulær tinnitus skyldes små muskler i eller omkring øret, der trækker sig sammen. Det kan give klik eller knitren, som ændrer sig, når du bevæger kæben eller spænder i nakken. Årsagen er ofte spændinger, stress eller tandpres. Afspænding, øvelser eller fysioterapi kan hjælpe. Ved vedvarende lyd bør øret undersøges.

Somatisk tinnitus opstår, når lyden hænger sammen med spændinger eller bevægelser i kroppen, typisk i nakke, skuldre eller kæbe. Tinnitus ændrer sig ofte, når du bevæger hovedet eller spænder musklerne. Det ses efter uheld, dårlig arbejdsstilling eller længerevarende spændinger. Behandling handler om at løsne spændinger med øvelser, massage eller fysioterapi. En rolig hverdag og god kropsholdning kan også dæmpe symptomerne.

Tinnitus kan have en psykisk komponent. Det betyder ikke, at lyden “sidder i hovedet”, men at stress, angst, depression eller mental belastning kan gøre tinnitus mere tydelig. Når hjernen er presset, bliver den mere følsom for indre lyde. Mange mærker bedring med bedre søvn, mindre stress og mere ro. Afslapning, mindfulness eller samtaler kan hjælpe. Tinnitusrådgivning handler derfor også om at skabe balance i sindet.

Permanent tinnitus er en lyd, der ikke forsvinder. Den kan skifte i styrke, men er der det meste af tiden. Årsagen er ofte varigt høretab, langvarig støj, sygdom eller medicin. Selvom lyden ikke kan fjernes helt, kan høreapparater, lydterapi og rådgivning gøre den mindre generende. Mange oplever klar bedring, når hjernen lærer at skubbe lyden i baggrunden.

Objektiv tinnitus er en sjælden type, hvor lyden kan høres eller måles af en læge. Den stammer fra en fysisk lydkilde i kroppen, som muskelbevægelser eller blodstrøm tæt på øret. Lyden kan være klik, pulseren eller susen. Da årsagen ofte kan findes og behandles, bør objektiv tinnitus altid undersøges. I mange tilfælde forsvinder lyden helt efter behandling.

Lavfrekvent tinnitus føles som en dyb brummen eller summen, ofte tydeligst i stille omgivelser. Den kan skyldes tryk i mellemøret, spændinger i kæbe og nakke eller ubalance i det indre øre. Menières sygdom kan også give denne type lyd. Lindring afhænger af årsagen og kan være trykudligning, øvelser, lydterapi eller høreapparater, som hjælper hjernen med at fokusere på andre lyde.

Personer med ADHD oplever oftere tinnitus, fordi hjernen bearbejder sanseindtryk anderledes. Mange er mere lydfølsomme og har sværere ved at filtrere baggrundsstøj. Stress, dårlig søvn, medicin og overstimulering kan gøre lyden mere tydelig. Hjælpen handler om ro og struktur, både i hovedet og i hverdagen. Pauser, afspænding og lydterapi kan dæmpe oplevelsen og give bedre balance.

Arvelig tinnitus betyder, at risikoen kan være større, hvis andre i familien også har tinnitus. Det skyldes ofte arveligt høretab eller øget lydfølsomhed. Både gener og miljø, som støj, stress og alder, kan spille ind. Du kan forebygge ved at beskytte ørerne, få tjekket hørelsen jævnligt og reagere tidligt, hvis du hører susen eller hylen.

Tinnitus og høretab hænger ofte sammen. Når hørelsen svækkes, mister hjernen vigtige lyde og begynder at “erstatte” dem med ringen, susen eller brummen. Derfor opdager mange tinnitus samtidig med et begyndende høretab. Høreapparater kan hjælpe ved at give hjernen de manglende lyde tilbage, så tinnitus fylder mindre. Jo tidligere hørelsen tjekkes, jo lettere er det at finde en løsning, der giver ro i ørerne.

En prop i øret kan give midlertidig tinnitus, fordi lydene udefra dæmpes, og hjernen reagerer på manglende lyd. Det kan føles som hylen, brummen eller tryk. Oftest skyldes det ørevoks, men også væske, forkølelse eller tryk efter flyvning. Når proppen fjernes, forsvinder tinnitus som regel hurtigt. Brug ikke vatpinde. Få i stedet øret skyllet hos lægen eller en hørespecialist.

Tinnitus kan gøre det sværere at falde i søvn, fordi lyden virker tydeligere i stilhed. Tankerne kan begynde at kredse om lyden, og det skaber uro. Søvnmangel kan samtidig forværre tinnitus. Rolige rutiner før sengetid og lav baggrundslyd, som naturlyde eller blid musik, kan hjælpe hjernen væk fra tinnitusen. God søvn og afspænding kan mindske, hvor meget lyden fylder.