Typer af tinnitus

Pulserende tinnitus er en form for tinnitus, hvor du hører en rytmisk lyd i takt med din puls – som en banken eller susen i øret. Lyden stammer ofte fra blodkarrene tæt på øret og kan skyldes forhøjet blodtryk, spændinger i nakke og kæbe eller ændringer i blodcirkulationen. I sjældne tilfælde kan der være en mere alvorlig årsag, som bør undersøges af en læge. Nogle oplever lindring ved at reducere stress, dyrke let motion eller bruge et høreapparat med tinnitusfunktion.

Pludselig tinnitus opstår, når du fra den ene dag til den anden hører en hyletone, susen eller ringen i øret uden nogen åbenlys grund. Det kan ske efter en koncert, en flyvetur eller en kraftig lydpåvirkning – men også helt uden varsel. I nogle tilfælde hænger det sammen med pludseligt høretab, prop i øret eller betændelse i mellemøret. Lyden kan være midlertidig, men bør altid tages alvorligt, især hvis den opstår sammen med nedsat hørelse eller svimmelhed. Det er vigtigt hurtigt at få øret undersøgt, så årsagen kan findes.

Når tinnitus kun høres i det ene øre, kaldes det ensidig tinnitus. Mange beskriver det som en konstant susen, hyletone eller brummen i det ene øre, mens det andet er helt stille. Det kan skyldes mange ting – for eksempel høretab på det ene øre, propper af ørevoks, infektion, spændinger i kæben eller ubalance i mellemøret. I sjældne tilfælde kan det være tegn på en lidelse i hørenerven, og derfor bør ensidig tinnitus altid undersøges grundigt. En høretest kan vise, om der er forskel på hørelsen mellem ørerne, og i nogle tilfælde kan afhjælpning mindske eller fjerne lyden helt.

Midlertidig tinnitus viser sig som en susen eller hyletone, der kun varer kort tid ad gangen. Mange oplever det efter at have været udsat for høj lyd – for eksempel til en koncert, ved brug af hovedtelefoner eller i støjende omgivelser. Det kan også opstå efter en forkølelse eller midlertidig prop i øret. Lyden forsvinder som regel af sig selv, når øret får ro, men gentagne episoder kan være et tegn på, at hørelsen er belastet. Derfor er det en god idé at beskytte ørerne mod høj lyd og tage en høretest, hvis du ofte oplever, at tinnitus vender tilbage.

Muskulær tinnitus opstår, når små muskler i eller omkring øret trækker sig sammen ufrivilligt. Det kan give en klik- eller knitrende lyd, som føles, som om den kommer indefra øret. Lydens rytme og styrke kan variere og ændre sig, når du bevæger kæben eller spænder i nakken. Årsagen kan være spændinger i kæbeleddet, stress, tandpres eller irritation i musklerne, der styrer mellemørets bevægelser. I mange tilfælde kan afspænding, fysioterapi eller øvelser for kæbe og nakke hjælpe. Hvis lyden er vedvarende, bør du tale med en hørespecialist eller øre-næse-hals-læge, så årsagen kan findes.

Somatisk tinnitus betyder, at lyden hænger sammen med spændinger eller bevægelser i kroppen – især i nakke, skuldre eller kæbe. Det kan mærkes ved, at tinnitus ændrer sig, når du bevæger hovedet, tygger eller spænder musklerne. Mange oplever somatisk tinnitus efter uheld, dårlig arbejdsstilling eller længerevarende muskelspændinger. Årsagen er, at nervebanerne mellem øre og muskler påvirker hinanden. Lindringen fokuserer derfor ofte på at løsne spændinger gennem fysioterapi, massage eller øvelser, der afhjælper muskel- og nervetryk. Stress og søvnmangel kan forværre symptomerne, så en rolig hverdag og god kropsholdning kan gøre en stor forskel.

Tinnitus kan i nogle tilfælde have en psykisk komponent. Det betyder ikke, at lyden “sidder i hovedet”, men at stress, angst, depression eller stor mental belastning kan forværre oplevelsen af tinnitus. Når hjernen er på overarbejde, bliver den mere følsom over for indre lyde, og tinnitus kan føles højere eller mere generende. Mange oplever, at lyden aftager, når de får bedre søvn, mindre stress og mere ro i hverdagen. Afslapningsøvelser, mindfulness eller samtaler med en psykolog kan hjælpe med at dæmpe reaktionen på lyden. Tinnitusrådgivning handler derfor ikke kun om øret, men også om at skabe balance i sindet.

Permanent tinnitus betyder, at lyden ikke forsvinder igen. Den kan variere i styrke, men er til stede det meste af tiden. Ofte opstår permanent tinnitus som følge af et varigt høretab, hvor hjernen forsøger at kompensere for de lyde, den ikke længere hører. Det kan også skyldes langvarig støjpåvirkning, visse sygdomme eller medicin. Selvom tinnitusen ikke kan fjernes helt, findes der mange måder at mindske generne på. Høreapparater, lydterapi og rådgivning kan hjælpe hjernen med at vænne sig til lyden, så den træder i baggrunden i hverdagen. Mange oplever markant bedring, når de lærer at håndtere tinnitus på den rigtige måde.

Objektiv tinnitus er en sjælden form for tinnitus, hvor lyden faktisk kan måles eller høres af en læge gennem et stetoskop. I modsætning til de fleste andre typer, som kun du selv kan høre, skyldes objektiv tinnitus en fysisk lydkilde i kroppen – for eksempel bevægelse i musklerne omkring øret eller blodstrømmen i nærliggende blodkar. Lyden beskrives ofte som klik, pulseren eller susen. Da årsagen som regel kan findes og behandles, bør denne type tinnitus altid undersøges af en læge. Når den underliggende tilstand behandles, forsvinder lyden i mange tilfælde helt.

Lavfrekvent tinnitus opleves som en dyb brummen eller summen i øret – nogle beskriver det som lyden af en fjern motor. Den kan være konstant eller komme og gå, og mange mærker den tydeligst i stille omgivelser. Årsagen kan være trykforandringer i mellemøret, spændinger i kæbe og nakke eller ubalancer i det indre øre. I visse tilfælde kan også Menières sygdom give lavfrekvent tinnitus, ofte sammen med svimmelhed og høresvingninger. Lindringen afhænger af årsagen, men kan bestå af trykudligning, øvelser, lydterapi eller høreapparater, der hjælper hjernen med at fokusere på omgivelsernes lyde i stedet for brummen.

Personer med ADHD oplever oftere tinnitus end gennemsnittet. Det skyldes ikke selve diagnosen, men den måde hjernen bearbejder sanseindtryk på. Mange med ADHD har en øget følsomhed over for lyd, og hjernen kan have svært ved at filtrere baggrundsstøj fra. Når koncentrationen er udfordret, og stressniveauet er højt, bliver tinnitus derfor lettere at lægge mærke til. Manglende søvn, medicin og overstimulering kan også forværre lyden. Rådgivningen handler ofte om at skabe ro og struktur – både mentalt og i omgivelserne. Lydterapi, regelmæssige pauser og afspænding kan hjælpe hjernen med at finde balance og reducere oplevelsen af tinnitus.

Tinnitus kan i nogle tilfælde have en arvelig komponent. Det betyder, at du kan have større risiko for at udvikle tinnitus, hvis nære familiemedlemmer også har det. Det skyldes ofte, at nogle former for høretab eller lydfølsomhed går i arv, og at hjernen hos visse personer reagerer mere følsomt på ændringer i hørelsen. Arvelig tinnitus kan derfor være en kombination af både genetiske og miljømæssige faktorer – for eksempel støj, stress eller alder. Selvom du ikke kan ændre dine gener, kan du forebygge tinnitus ved at beskytte ørerne mod høje lyde, få tjekket hørelsen jævnligt og reagere tidligt, hvis du oplever susen eller hylen.

Tinnitus og høretab hænger ofte sammen. Når hørelsen bliver svækket, mister hjernen nogle af de lyde, den plejer at høre. For at kompensere begynder den at “opfinde” egne lyde – som ringen, susen eller brummen. Det er derfor, mange først bemærker tinnitus, når de får et begyndende høretab. Høreapparater kan i mange tilfælde hjælpe, fordi de forstærker de lyde, hjernen mangler, og dermed mindsker fokus på tinnitusen. Samtidig kan de aflaste hjernen, så lyden ikke føles lige så påtrængende. Jo tidligere hørelsen bliver tjekket, jo lettere er det at finde en løsning, der giver ro i ørerne igen.

En prop i øret kan give midlertidig tinnitus, fordi lydene udefra bliver dæmpet, og hjernen derfor reagerer på manglende lydinput. Det kan føles som en hyletone, brummen eller trykken i øret. Årsagen er ofte ørevoks, men det kan også skyldes væske, forkølelse eller trykforandringer efter flyvning. Når proppen fjernes, forsvinder tinnitusen som regel hurtigt. Det er vigtigt ikke at bruge vatpinde, da de ofte presser voksen længere ind. I stedet kan du få øret skyllet hos lægen eller en hørespecialist, som kan se, om der er andre årsager til lyden.

Tinnitus kan gøre det svært at falde i søvn, fordi lyden virker tydeligere, når der er stille omkring dig. Mange oplever, at tankerne begynder at kredse om lyden, hvilket skaber uro og spændinger i kroppen. Søvnmangel kan til gengæld forværre tinnitus – og dermed opstår en ond cirkel. En god strategi er at skabe rolige rutiner før sengetid og bruge lav baggrundslyd, som fx naturlyde, blid musik eller en tinnitusmasker. Det hjælper hjernen med at fokusere væk fra tinnitusen. Regelmæssig søvn og afspænding i hverdagen kan gøre en stor forskel for, hvor meget lyden fylder.