Der gode nyheder fra et nyt studie på John Hopkins University (USA). Studiet har vist, at brugen af høreapparater kan bremse tabet af hukommelses- og tænkeevnen, hos ældre mennesker med øget risiko for kognitiv tilbagegang.3
 
De nye videnskabelige indsigter viser, at jo tidligere et høretab opdages og behandlingen påbegyndes, jo mere bidrages der positivt til dit generelle velbefindende samtidig med, at du beskytter din kognitive sundhed. 
Kvinde med rygsæk og rød jakke

Vidste du, at dine ører og din hjerne arbejder sammen som et team?

Vores ører er ansvarlige for at opfange lyde, mens vores hjerne får puslespillet af lyde til at give mening.4,5 At lytte til lyde og bearbejde tale holder din hjerne aktiv. Denne stimulering er nøglen til kognitiv sundhed, da den opretholder neurale forbindelser, som er afgørende for, at hjernen fungerer godt.6
 
Mange mennesker undervurderer konsekvenserne af et høretab og ser det som et følsomt emne. Men når du kæmper for at høre, belaster det din hjerne, da den skal arbejde hårdt for at forstå ufuldstændig information.7 Med tiden kan denne ekstra belastning føre til træthed og stress, hvilket påvirker din generelle kognitive sundhed.8,9
 

Høretab og kognitiv sundhed

Både høretab og demens er aldersrelateret. Forskning viser, at 65 % af alle personer over 60 år er i risikogruppen for at få et høretab,10 og ca. 10 % af alle personer over 65 år har risiko for at få demens.11,12

Blandt risikofaktorerne for demens finder man alder, genetik, forhøjet blodtryk, høretab og type 2-diabetes. Heraf er høretab blevet identificeret som den største risikofaktor, der bidrager med 8% til den samlede risiko for at udvikle aldersrelateret demens.13

Infografik om 3 faktuelle ting ved demens

Tidlige symptomer på kognitiv svækkelse(14)

Hold øje med nedenstående tegn, der kan være et udtryk for demens i et tidligt stadie, man: 
  • Glemmer ting eller begivenheder 
  • Mister eller forlægger ting 
  • Fare vild, når man går eller kører bil 
  • Er forvirret, selv på velkendte steder 
  • Mister tidsfornemmelsen 
  • Har svært ved at løse problemer og træffe beslutninger  
  • Har problemer med at følge med i samtaler eller svært ved at finde ordene  
  • Har vanskeligheder med at udføre velkendte opgaver 
  • Fejlbedømmer afstande til objekter (visuelt) 

Almindelige ændringer i humør og adfærd, omfatter: 

  • At føle sig ængstelig, trist eller vred over hukommelsestab  
  • Ændringer i personligheden 
  • Uhensigtsmæssig adfærd 
  • Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter 
  • At være mindre interesseret i andres følelser 
A group of happy people eating together

Forslag til, hvorledes du kan minimere risikoen for kognitiv svækkelse (15)

Der er flere ting, du kan gøre ved dine livsstilsvaner, som kan nedbringe risikoen. Læs mere herunder:
Fysisk aktivitet
Regelmæssig fysisk aktiv er en af de bedste måder at reducere risikoen for demens på. Der anbefales mindst 2,5 times aktivitet i moderat intensitet eller 1,25 times intens aktivitet, hver uge. 
Sund mad
En afbalanceret kost som fx middelhavs kost (inkl. friske grøntsager, frugter, fisk, mindre rødt kød og vegetabilske olier) kan bidrage til at nedsætte risikoen for demens. 
Lad være med at ryge
Rygning gør stor skade på blodcirkulationen i kroppen, herunder blodkarrene i hjernen - at holde op med at ryge er en god mulighed for at reducere risikoen for at udvikle demens. 
Mindre alkohol
Hvis du følger sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for alkoholindtag eller helt afholder dig fra at drikke alkohol, kan det have en gavnlig indvirkning på din hjernes sundhed og kognitive evner. 
Forbliv mentalt og socialt aktiv
At engagere sig i mentale eller sociale aktiviteter kan bidrage til at opbygge hjernens evne til at håndtere sygdom, lindre stress og forbedre dit humør og forsinke eller forhindre demens i at udvikle sig. 
Tag kontrol over din sundhed
Når man bliver ældre, er der større sandsynlighed for, at man udvikler visse helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk, diabetes eller høretab, der kan øge risikoen for at udvikle demens. At få tjekket dit generelle fysiske helbred og din hørelse regelmæssigt kan hjælpe med at nedbringe denne risiko. 

Gør noget nu for at beskytte dit kognitive helbred

Når vi har rundet de 60 år er det vigtigt, at vi får tjekket ikke bare vores generelle fysiske helbred, men også vores hørelse regelmæssigt.

Høreapparater forbedrer ikke kun hørelsen, men kan også understøtte den kognitive sundhed og yde et stort bidrag til det generelle velbefindende. 3,16 Hvornår fik du sidst tjekket din hørelse? 

Referencer

1 Vercammen C, Ferguson M, Kramer SE, et al. Well-hearing is well-being. Hearing Review. 2020;27(3):18-22.
2 Yeo, B. S. Y., Song, H. J. J. M. D., Toh, E. M. S., Ng, L. S., Ho, C. S. H., Ho, R., Merchant, R. A., Tan, B. K. J., & Loh, W. S. (2023). Association of Hearing Aids and Cochlear Implants With Cognitive Decline and Dementia: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA neurology, 80(2), 134–141. https://doi.org/10.1001/jamaneurol.2022.4427
3 Lin, F. et al., (2023). Hearing intervention versus health education control to reduce cognitive decline in older adults with hearing loss in the USA (ACHIEVE): a multicentre, randomised controlled trial. The Lancet. Advanced online publication. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(23)01406-X.
4 Kiessling, J., Pichora-Fuller, M. K., Gatehouse, S., Stephens, D., Arlinger, S., Chisolm, T., . . . von Wedel, H. (2003). Candidature for and delivery of audiological services: special needs of older people. International journal of audiology, 42 Suppl 2, 2S92-101. Retrieved from http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12918635.
5 World Health Organization. (2021). World report on hearing. Geneva: World Health Organization. Retrieved March 8th, 2021. from https://www.who.int/publications/i/item/world-report-on-hearing.
6 Lemke, U., & Scherpiet, S. (2015). Oral communication in individuals with hearing impairment—considerations regarding attentional, cognitive and social resources. Frontiers in Psychology, 6, 998.
7 Holman, J. A., Hornsby, B. W. Y., Bess, F. H., & Naylor, G. (2021). Can listening-related fatigue influence well-being? Examining associations between hearing loss, fatigue, activity levels and well-being. International journal of audiology, 60(sup2), 47–59. https://doi.org/10.1080/14992027.2020.1853261
8 Winneke, A. H., Schulte, M., Vormann, M., & Latzel, M. (2020). Effect of directional microphone technology in hearing aids on neural correlates of listening and memory effort: an electroencephalographic study. Trends in Hearing, 24, 2331216520948410.
9 Holman, J. A., Drummond, A., & Naylor, G. (2021). Hearing aids reduce daily-life fatigue and increase social activity: a longitudinal study. Trends in Hearing, 25, 23312165211052786.
10 Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). (2018). Findings from the Global Burden of Disease Study 2017. Seattle, WA: IHME. http://www.healthdata.org/sites/default/files/files/policy_report/2019/GBD_2017_Booklet.pdf
11 United Nations Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2022). World Population Prospects 2022: Summary of Results. UN DESA/POP/2022/TR/NO.3.
12 WHO, Dementia, in Key facts. 2021.
13 Livingston, G., Huntley, J., Sommerlad, A., Ames, D., Ballard, C., Banerjee, S., . . . Mukadam, N. (2020). Dementia prevention, intervention, and care: 2020 report of the Lancet Commission. Lancet (London, England), 396(10248), 413-446. doi:10.1016/S0140-6736(20)30367-6
14 World Health Organization. (2023). Retrieved November 22nd, 2023. from https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/dementia
15 Alzheimer’s Society. (2023). How to reduce your risk of Alzheimer's and other dementias. Retrieved November 22nd, 2023. from https://www.alzheimers.org.uk/about-dementia/risk-factors-and-prevention/how-reduce-your-risk-alzheimers-and-other-dementias#1
16 Sarant, J., et al. (2023 July 16-20). Cognitive Function in Older Adults with Hearing Loss: Outcomes for treated vs untreated groups at 3-year follow-up [Conference poster]. AAIC 2023 Conference, Amsterdam, Netherlands.
Informationen i denne artikel er udelukkende til informationsformidling. Du skal ikke benytte informationen som en erstatning til professionel hjælp. Hvis du har spørgsmål omkring dit helbred og sundhed, skal du altid henvende dig hos din praktiserende læge.