Tilskud til høreapparater
Få tilskud til høreapparater fra regionen, Sygeforsikring Danmark, kommunen eller Forbrugsforeningen – afhængigt af dig.
Det regionale tilskud
Du kan få regionalt tilskud til høreapparater, hvis du er over 18 år og ikke har fået offentligt tilskud de seneste 4 år. Du kan booke høretest direkte uden henvisning. Pr. 1. januar 2026 er tilskuddet 4.497 kr. for ét høreapparat og 6.934 kr. for to.

Sygeforsikring Danmark
Er du medlem af "Sygeforsikring Danmark", kan du få tilskud til dine høreapparater, hvis du er berettiget. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvilken gruppe du er medlem af:
- Gruppe 1 og 2: Her kan du få dækket op til 50 % af din egenbetaling, dog maksimalt 1.500 kr. per øre. Dette kan være en betydelig hjælp til at reducere dine samlede omkostninger ved køb af høreapparater.
- Gruppe 5: Som medlem af denne gruppe kan du få et tilskud på op til 1.000 kr. per øre.
Bemærk, at tilskuddet fra "Sygeforsikring Danmark" udbetales direkte til dig, når din sag er blevet behandlet, men vi hjælper dig selvfølgelig i processen.

Forbrugsforeningen
Er du medlem af Forbrugsforeningen, sparer du 10 % på det samlede beløb, du betaler med dit tilknyttede kreditkort. Rabatten gælder på både høreapparater, tilbehør og formstøbte høreværn.

Helbredstillæg
Er du folkepensionist eller fik førtidspension før 2003, kan du være berettiget til helbredstillæg, hvor kommunen dækker op til 85 % af egenbetalingen. Procenten afhænger af din økonomi og kommunens regler.

Hvor meget får man i tilskud til høreapparater?
Tilskud til høreapparater kan variere afhængigt af din situation og hvor du køber dine høreapparater. Der findes flere former for økonomisk støtte, som kan hjælpe med at dække en del af udgifterne. Dette kan omfatte det regionale tilskud, tilskud fra "Sygeforsikring Danmark" og helbredstillæg fra kommunen.
Herunder finder du eksempler på, hvor meget du kan få i tilskud, afhængigt af din medlemsgruppe, medlemsskaber og pensionsstatus. Hos AudioNova tager vores priser udgangspunkt i, at du er berettiget til det offentlige tilskud, og dermed ikke har fået dette i løbet af de sidste fire år – det vil nedenstående eksempler også gøre.
Hvilken gruppe er du medlem af i Sygesikringen Danmark? | Er du folkepensionist eller fået tilkendt førtidspension før 2003? | Er du medlem af Forbrugsforeningen? | Givet tilskud |
|---|---|---|---|
Ingen | Nej | Nej | Kun regionalt tilskud |
Ingen | Nej | Ja | Regionalt tilskud + 10% |
Ingen | Ja | Nej | Regionalt tilskud + Op til 85 % |
Ingen | Ja | Ja | Regionalt tilskud + Op til 85 % + 10 % |
1 eller 2 | Nej | Nej | Regionalt tilskud + 3.000 kr. |
1 eller 2 | Nej | Ja | Regionalt tilskud + 3.000 kr. + 10 % |
1 eller 2 | Ja | Nej | Regionalt tilskud + 3.000 kr. + Op til 85 % |
1 eller 2 | Ja | Ja | Regionalt tilskud + 3.000 kr. + Op til 85 % + 10 % |
5 | Nej | Nej | Regionalt tilskud + 2.000 kr. |
5 | Nej | Ja | Regionalt tilskud + 2.000 kr. + 10 % |
5 | Ja | Nej | Regionalt tilskud + 2.000 kr. + op til 85 % |
Regionalt tilskud + 2.000 kr. + op til 85 % + 10 % | Ja | Ja | Regionalt tilskud + 2.000 kr. + op til 85 % + 10 % |
Ofte stillede spørgsmål
Kilder
Borger.dk - https://www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/hoereapparat
Sygeforsikring Danmark - https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/hoereapparater
Seniorhåndbogen - https://seniorhaandbogen.dk/okonomi/oekonomi-paa-folkepension/helbredstillaeg-til-pensionister/









