Sygdomsbillede og symptomer
Morbus Menière er en sygdom, hvor det indre øres væskebalance er forstyrret. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at
det indre øre består af balanceorganet og høreorganet (cochlea). De to organer har buegange, som er fyldt med væske. Ved et Menière-anfald er øresneglens buegang overfyldt og forårsager store problemer for det indre øre. De tre væsentlige, klassiske symptomer på Menières sygdom er:
- Kraftig rotationssvimmelhed, der kan vare fra få minutter til flere timer
- Nedsat hørelse (især inden for det dybe toneområde og oftest kun ensidet)
- Øresusen (tinnitus)
Sygdommen har dog flere bivirkninger, som for eksempel:
- Trykken for ørerne
- Kvalme og opkastning
- Svedudbrud
- Sitren af øjenlåg (nystagmus)
Morbus Menière optræder hyppigst hos personer mellem 20-50 år og angriber som regel kun det ene øre. Ved længerevarende sygdom øges sandsynligheden dog for, at det andet øre også angribes. På grund af den ofte længerevarende rotationssvimmelhed får mange patienter kvalme, der kan resultere i opkastning.
Bevidstheden er dog upåvirket under anfaldene. Det medfører nogle gange en spiral af angst hos Menière-patienter: De frygter et nyt anfald og føler sig stresset af det. Menière-sygdommens psykiske komponent skal altså ikke undervurderes. Der kan gå dage, uger, måneder eller endda år mellem de enkelte anfald.
Det positive er, at antallet af svimmelhedsanfald ofte aftager i løbet af sygdommens forløb.
Diagnose
Hvis du synes, at ovenstående symptomer lyder bekendte, så bør du hurtigst muligt opsøge en øre-, næse-, halslæge. Til diagnosticering af Meniéres sygdom og for at finde frem til mulige årsager udfører denne nogle tests. Lægen foretager for eksempel en undersøgelse med et ørespejl og udfører en høretest på begge ører for at konstatere, om høreevnen på den sygdomsramte side afviger fra det sunde øre. Da svimmelhed hører til de typiske symptomer på sygdommen, undersøger og tester ørelægen også patientens balanceorgan og øjne.
For at finde ud af, om Menière-anfaldet måske forårsages af andre sygdomme taler lægen desuden om patientens sygdomshistorie.
Behandling
I dag anses Morbus Menière for at være uhelbredelig. Den dag i dag er det ikke klarlagt, hvad det er der helt præcist forårsager sygdommen. Symptomerne kan dog afhjælpes med medicin og/eller en operation. Der skelnes her mellem foranstaltninger til forebyggelse af flere anfald og den akutte behandling under et anfald. Til behandling af svimmelheden gives bestemte medikamenter, såkaldte antivertiginosa (anti [gr.] = mod, vertigo [lat.] = svimmelhed). Fordi der meget ofte opstår stærk kvalme på grunden af svimmelheden, får personer, der lider af Morbus Menière, desuden medicin mod kvalme.
Hvis man lider af en meget udpræget form for Morbus Menière og har mange svimmelhedsanfald, bruges der andre metoder.
For det første kan der slukkes for balanceorganet ved at give medicin, så svimmelhedsanfaldene måske stopper. Patientens høreevne kan derved dog forringes.
Der findes også behandlingsmuligheder gennem operation. I mange tilfælde skæres for eksempel balancenerven over (neurektomi) ved en operation, så svimmelheden ikke længere kan opstå. En anden behandlingsmetode er sakkotomi, hvor der skabes en trykaflastning med en meget lille åbning i en del af det indre øre.