Oversigt

Hvad kan mennesket høre?

Ørets sensitivitetSom mennesker hører vi ikke blot lyde, men snarere en kombination af frekvenser, altså tonehøjder, og lydenes lydtryksniveau. Følgende begreber er vigtige, når det drejer sig om hørelsen:

Frekvens, måles i Hertz (Hz) og angiver det antal svingninger, der rammer vores ører hvert sekund. Her viderebehandles de i det menneskelige høreorgans forskellige områder. Mennesker hører generelt frekvenser mellem 20 og 20.000 hertz. Særligt behageligt er området mellem 500 og 4.000 hertz. I dette område findes også menneskets sprog eller musik (selvfølgelig alt efter lydstyrke).

Lydtryksniveau, måles i decibel (dB) og angiver det tryk, som lydbølgerne rammer trommehinden med. Jo hørere værdi, jo højere er lyden. Høregrænsen er omkring 0 dB, dvs. grænsen for, hvad vi kan høre. Hvis noget er lidt lavere end 0 dB, opfatter mennesket det ganske enkelt ikke. En almindelig samtale ligger på omkring 50 dB. Smertegrænsen ligger ved cirka 120 dB - inden for dette område kan hørelsen tage skade og der kan opstå nedsat hørelse.

Rene toner – som den berømte kammertone A – svinger altid med en bestemt frekvens.
Klange består så af flere toner. Også vokaler, det vil sige a, e, i, o, u osv., er klange.

En lyd opstår af mange forskellige frekvenser, som er koncentreret. De skaber en hvislen, piben eller summen. Alle konsonanter i vores sprogbrug er altså lyde. Det samme er omgivende lyd som trafikstøj eller vandets brusen ved havet.

Hvad hører vi ikke?

Vores høreområde fra 20 til 20.000 hertz er så bredt, at vi kan skelne mellem omtrent 400.000 toner. Men der findes selvfølgelig endnu flere frekvenser, som selv mennesker med en upåklagelig hørelse ganske enkelt ikke kan høre, fordi de ligger under vores høretærskel. For eksempel kan menneskets hørelse ikke behandle ultralydbølger. Disse lyde forbliver skjulte for os.

Desuden lider cirka 10 procent af danskerne af et høretab. God hørelse er derved ikke længere muligt for de berørte. Størstedelen af dem, der har nedsat hørelse, lider af aldersbetinget høretab, men også unge mennesker kan rammes af hørenedsættelse.

Ved aldersbetinget hørenedsættelse dør de små hårceller i det indre øre, hvilket medfører, at man i starten for det meste ikke længere opfatter meget høje frekvenser. Hvis man ikke udstyres rettidigt med et høreapparat, fortsætter høreevnen med at aftage, indtil hjernen glemmer at tolke lyde korrekt.

Hvis du synes, at du har svært ved at forstå din samtalepartner, så aftal en tid til en høretest hos en af vores erfarne audiologister eller din læge. I løbet af et kvarter (så lang tid tager en høretest cirka) ved du med sikkerhed, hvordan det står til med din hørelse.

Hvad hører andre dyr?

Hørbare frekvensområder
Hinsides vores hørelse findes der mange andre toner og lyde, som vi mennesker ikke kan høre. Meget dybe lyde i infralydsområdet og de meget højfrekvente lyde i ultralydsområdet kan vi ikke opfatte med vores ører – det kan nogle dyr derimod godt. Elefanter, kvæg og insekter kan høre meget dybe lyde under 16 Hz, hvis lydbølger spredes over store afstande. I den anden ende af skalaen er pindsvinet, flagermusen og – topscoreren – delfinen, som kan høre tonehøjder på over 100.000 Hz.

De opfatter således andre frekvensområder end os og har dermed allesammen en anden høretærskel end os. Disse dyrs taleområde, som kun overlapper delvist med menneskets høre- og taleområde, ændrer sig i forhold til deres respektive høreområde. Kommunikationen mellem dyrene ligger altså delvist uden for vores opfattelsesevne.

Delfiner kan på en måde endda se med deres ører. De bruger ekkoet fra deres kliklyde, altså fra deres højfrekvente lydimpulser, til at lokalisere mulige rovdyr eller byttefisk. Således kan de også lokalisere små fisk akustisk og angribe dem. Delfiner har i øvrigt også en individuel fløjtetone, som fungerer som et slags akustisk fingeraftryk.