Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du muligvis få et helbredstillæg fra din kommune til at dække en del af dine udgifter til høreapparater. Dette tillæg er behovsbestemt og afhænger af din økonomi.
Betingelser for at modtage helbredstillæg:
• Formuegrænse: Din og din eventuelle ægtefælles/samlevers samlede likvide formue må ikke overstige 103.100 kr. i 2025. Likvid formue inkluderer bl.a. bankindeståender, obligationer og aktier.
• Personlig tillægsprocent: Størrelsen på helbredstillægget beregnes ud fra din personlige tillægsprocent, som fastsættes baseret på din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst. Jo højere tillægsprocent, desto større tilskud kan du modtage.
Helbredstillægget kan dække op til 85 % af din egenbetaling for høreapparater, efter at andre tilskud er fratrukket. Det betyder, at hvis der er en restbetaling efter det offentlige tilskud og eventuelt tilskud fra Sygeforsikringen "danmark", kan helbredstillægget reducere denne yderligere.
Vi hjælper dig hele vejen. Hos AudioNova gør vi det nemt for dig. Vores medarbejdere hjælper dig med at undersøge, om du er berettiget til helbredstillæg, og vi assisterer gerne med ansøgningen til kommunen.
Vi kan bl.a. hjælpe med at beregne din mulige tilskudsproces, udfylde de nødvendige dokumenter, samt vejlede om, hvad du skal sende til Udbetaling Danmark og kommunen.