Jeg vil hermed udtrykke min utilfredshed med mit forløb hos AudioNova i Aalborg SV i forbindelse med mit køb af sovepropper.
Efter lang ventetid modtog jeg endelig mine sovepropper, men opdagede samme dag, at der var en revne i den ene øreprop, og at den ikke sluttede tæt. Jeg reklamerede straks over dette, men blev mødt med kommentarer, jeg fandt både urimelige og frustrerende. For eksempel blev det påstået, at revnen skyldtes mit øre, hvilket ikke var tilfældet, da revnen var der, før jeg tog øreproppen i brug. Da jeg påpegede, at den ene øreprop ikke sluttede tæt, blev det afvist med en forklaring om, at ens øregange ikke er ens. Det ved jeg naturligvis godt, og derfor får man jo lavet specialtilpassede aftryk.
Efter endnu en lang ventetid uden øreprop modtog jeg den, men denne gang var den ene øreprop for stor og kunne slet ikke bruges. Da jeg reklamerede igen, blev jeg endnu en gang mødt med kommentarer, der virkede mere som undskyldninger end forsøg på at løse problemet.
Ved tredje forsøg fik jeg øreprop, der sad bedre, men jeg kunne stadig ikke bruge den, da mit øre blev ømt, når jeg lå på siden. Efter mange års erfaring med brug af sovepropper har jeg aldrig tidligere oplevet sådanne problemer. Jeg valgte AudioNova på grund af prisen, men endte med at bede om pengene retur, da jeg ikke oplevede, at jeg fik hjælp til en brugbar løsning, og kommentarerne på min vej, som demotiverede mig i at vende tilbage, hvis der opstod problemer. Tilmed var den ene øreprop allerede begyndt at smuldre i silikonen.
Forløbet har været meget skuffende. Ventetiden, produktkvaliteten og især den måde, jeg blev mødt på under reklamationerne, levede på ingen måde op til mine forventninger. Det har været en frustrerende oplevelse.
Svar
15. november 2024
Vi er kede af at høre om din oplevelse. Vi har sendt dine kommentarer videre. Hvis du ønsker at drøfte sagen yderligere, kan du skrive en e-mail til info@audionova.dk