Hvornår bliver lydstyrke og decibel skadelig for hørelsen?

Lydstyrke måles som lydtryksniveau, og måleenheden er decibel (dB).

Alle lyde, som vi opfatter, er egentlig kun svingninger i lufttrykket, som rammer vores trommehinde. Først når de sendes videre til vores hjerne, bliver de lavet om til informationer. Alt efter med hvor meget energi svingningerne, det vil sige lyden, rammer vores trommehinde, hører vi lyden som svag eller høj. Jo mere energi en lyd har, jo højere virker den på os. Vi benytter os af enheden decibel – forkortet dB, så lydstyrken også kan måles.

Den laveste lydstyrke, som vi kan registrere, det vil sige den laveste lyd, som et menneske kan høre, er omkring 0 decibel. Lydstyrken omkring 50 dB opfatter vi som behagelig, hvorimod 100 dB er grænsen for ubehagelig lyd og ved omkring 120 dB nås smertegrænsen. Det er vigtigt at forstå, at 100 dB ikke er dobbelt så højt som 50 dB. Opfattelsen af lydstyrken er godt nok altid subjektiv og afhænger også af ens egen hørelse, men principielt gælder, at en øgning på 10 dB nogenlunde svarer til, at man føler det som en fordobling af den opfattede lydstyrke. 60 dB vil således føles dobbelt så højt som 50 dB.

I støjende omgivelser er det altså vigtigt at beskytte hørelsen for at reducere risikoen for, at støjen giver en hørenedsættelse. Med forskellige høreværnsprodukter, for eksempel ved brug af ørepropper til musikelskere, filtreres kun de forstyrrende, skadelige frekvenser fra.
 
Vil du fortsat høre lige så godt, som du gør i dag? Vi tilbyder høreværn og ørepropper til alle situationer.

» Typer af høreværn og ørepropper

Måling af lydniveauer er kompleks og kræver komplicerede beregninger. Derfor blev decibelskalaen indført, for at gøre målingerne mere håndgribelige. Den iagttager særegenheden ved menneskets hørelse, nemlig at vi kan skelne kraftigt mellem lave lydniveauer, hvorimod store forskelle i lydtrykket ikke registreres så nøjagtigt i den høje ende af decibelskalaen. Med forskellige filtre dæmpes eller reguleres derfor særligt dybe eller høje frekvenser i forhold til vores opfattelse. Den angivne værdi på skalaen svarer derfor mere til vores opfattelse end noget andet og gøres målelig. DB-værdien angives så oftest i dB (A) – hvor A står for anvendelsen af A-filteret, den såkaldte vurderingskurve for lydniveauet.
 
Værdierne i decibel er altså kun lineære ved første øjekast, det vil sige, at 120 dB synes dobbelt så højt som 60 dB. Men sådan forholder det sig ikke helt, fordi decibelskalaen er opbygget logaritmisk. For måleværdierne betyder det, at en rundsav ikke kun er dobbelt så høj som en almindelig samtale, men at det relative lydtryk endda er godt 1.000 gange højere.

Udover denne såkaldte dB(A)-skala til støjmåling findes der desuden dB(HL)-skalaen, som ørelæger og audiologister bruger til at konstatere et høretab.

Blade, som rasler i vinden, en myg eller moderne computere når kun lige akkurat op på 10 dB. Hvisken ligger på omkring 30 dB, en almindelig samtale er på cirka 60 dB. En baby, der skriger højt, rammer, ligesom en motorcykel, godt 80 dB. Hvis man elsker at gå på diskotek, udsætter man sig for det samme lydniveau (op til 110 dB), som en trykluftshammer eller en rundsav frembringer. Støjen fra et jetfly er på godt 130 dB – det vil sige hørelsens smertegrænse. Kanonslag tæt på øret er ekstremt høje og skadelige: De når dB-værdier på op til 180 dB. Afstanden mellem lydkilden og hørelsen påvirker selvfølgelig også, hvor kraftigt lyden mærkes, hvilket vil sige, hvor forstyrrende vi synes støjen er.

Især mennesker, som på grund af deres job dagligt udsættes for bestemte lydniveauer, risikerer før eller siden at få nedsat hørelse. Kontinuerlig støj fra boremaskiner, motorsave, flyvemaskiner eller musik findes i mange jobs. Således er skovarbejdere, vejarbejdere og bygnings- og fabriksarbejdere lige så meget i farezonen som professionelle musikere i orkestergraven eller DJ’s, som jævnligt spiller musik på diskoteker.