Der, hvor stigbøjlen rammer den næste membran, det ”ovale vindue“, starter det indre øre. I det indre øre findes både ligevægtsorganet og øresneglen, den såkaldte cochlea. På størrelse med en ært minder øresneglen faktisk om et sneglehus. I den findes tre buegange, som er fyldt med en væske. Via en af buegangene ledes impulserne, som er overført til væsken, videre til spidsen og derfra tilbage via en anden buegang.
Buegangen i midten er udstyret med det egentlige høreorgan, det Cortiske organ. Høreorganets bund er dækket af tusinder af fine hår – hårcellerne. Alt efter frekvens ændres bølgebevægelsen i de væskefyldte buegange.
Hårcellerne stimuleres kun, hvor udslaget er særligt stort. Jo dybere tonerne er, jo længere bag i øresneglen bevæges de små hår, hvorimod høje toner stimulerer hårcellerne helt i starten af øresneglen. Slitage af de bittesmå hår er en af hovedårsagerne bag
aldersbetinget høretab.