Man-fre fra kl. 09.00 til 18:30 70 23 08 55

Smartphonen har for længst indtaget Danmark. Vi er det land i verden, hvor flest har en smartphone. 89 % af alle danskere havde i 2017 en smartphone*. I disse år er det især gruppen af danskere over 50 år, der køber smartphones**. Det er også i denne gruppe, at den første svækkelse af hørelsen opstår. I udviklingen af nye høreapparater har verdens største producent af høreapparater Sonova undersøgt behovene hos denne aldersgruppe, og det har resulteret i en serie af nye høreapparater med forbedret trådløs forbindelse til alle nyere smartphones. Lyden som streames til høreapparaterne er som noget nyt i stereo og i en hidtil uhørt lydkvalitet.

Der blev ifølge analysehuset IDC solgt 1.136.600 smartphones i Danmark i første halvår 2018 mod 52.700 klassiske mobiltelefoner. Samtidig viser en undersøgelse fra Deloitte***, at 79 % af de 65-75 årige har en smartphone. I gruppen af 45-54 årige er tallet hele 91 %.
 
I takt med den digitale udvikling bliver smartphones både mere fleksible, hurtigere, får en større skærm og allemandseje. Modsat smartphones bliver høreapparater mindre, mere diskrete og enklere at bruge. Og det er muligt at tilpasse dem præcist til de enkelte brugeres behov.
Da vi udspurgte aldersgruppen 50+ i flere forskellige lande, om deres ønsker til det ultimative høreapparat, viste det sig naturligvis, at lyden er det vigtigste. Lyden skal være autentisk og naturlig - og tilpasse sig omgivelserne på et mikrosekund. Dernæst blev brugen af ny teknologi fremhævet med den trådløse forbindelse via Bluetooth® til både iPhone® og Android telefoner”, fortæller Peter Brøgger Andreasen, Adm. dir.  for AudioNova.
Derfor kan vores splinternye Phonak Audéo™ Marvel høreapparater, som det har taget hele 432.000 timer at udvikle, forbindes let, enkelt og trådløst til alle nyere mobiltelefoner, så brugeren kan streame tale, lyd eller musik direkte via Bluetooth®. Den indbyggede mikrofon gør det samtidig muligt at besvare telefonen via et tryk på høreapparatet, selvom telefonen ligger i den anden ende af stuen, forklarer Peter Brøgger Andreasen, som slutter af med at fortælle, at der også er udviklet apps til de nye høreapparater.
 

Faktaboks

De nye Marvel høreapparater kan forbindes trådløst til både iPhone® og Android® smartphones via Bluetooth®. Dermed kan alle brugere af nyere smartphones streame tale, musik eller lyd direkte til Phonak Audéo™ Marvel høreapparatet - uanset smartphone mærket. Blandt de andre nyskabelser er, helt i smartphonens ånd, at det med en app er muligt for brugeren selv at justere og ændre brugerindstillingerne i høreapparatet.
 
Med til den større fokus på brugervenlighed er også Litium-ion batterierne, som kendes fra Tesla og smartphones, der gør det lettere at have et høreapparat i dagligdagen, da de blot skal oplades ved hjælp af en oplader. Opladningen rækker til en hel dags hørelse inklusiv streaming, og så er det ovenikøbet også slut med besværet med engangsbatterier.
ImageAltA
AudioNova er en del af Sonova gruppen, der er verdens største producent af innovative høreløsninger som fx høreapparater, cochlear-implantater og trådløse kommunikationsløsninger. Sonova blev grundlagt i 1947 og hovedsædet ligger i dag i Schweiz. Der er i dag over 14.000 dedikerede medarbejdere, som opererer i mere end 100 lande. Blandt varemærkerne er: Phonak, Unitron, Hansaton, Advanced Bionics og AudioNova. Gennem Hear the World Foundation følger Sonova sin vision om en verden, hvor alle kan glæde sig over at kunne høre og derfor leve et liv uden begrænsninger.
 








* DR artikel 29. juni 2017
** Kantar Gallup 2017
*** Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2018: The Nordic Cut.
Download vores brochure
Vi bruger cookies til at identificere din computer, så vi kan give dig den bedste brugeroplevelse, vise indholdet i din indkøbskurv og huske, hvortil du er nået i bestillingsprocessen. Du kan deaktivere cookies, som allerede er gemt på din computer, men det kan betyde, at du ikke får vist vores hjemmeside rigtigt, og at den ønskede funktionalitet måske ikke er til rådighed.