Man-fre fra kl. 09.00 til 18:30 70 23 08 55

Stadion forvandles til en heksekedel i hver spændende VM-kamp. De mange tilskueres stemmer blandes med andre lyde til en skøn lydkulisse, der bidrager væsentligt til denne magiske fodboldfest. Vi har set nærmere på de elementer, der udgør denne smukke VM-stadionsymfoni.

VM-slutrunden i fodbold afvikles i Rusland i 2018 på stadioner med plads til op til 81.000 tilskuere. Det svarer til indbyggertallet i Herning kommune. Når så mange mennesker samles ét sted for i fællesskab at heppe på deres landshold, skabes der en fantastisk lydkulisse. Foruden lyden fra de mange tilskueres stemmer, trommer og horn er der også meddelelser og andre former for beskeder i de store stadionhøjttalere. Nede på banen er lydniveauet også intenst. Både spillere og træner råber til hinanden i kampens hede. Dommerens fløjte er dog den, der udsender den højeste lyd. Når dommeren blæser i fløjten, udsendes der en lyd på op til 130 dB, hvilket svarer til lyden fra en startende jetmotor.

Hvad betyder dB egentlig?

Energiformen lydtryk (som vi kalder for lydstyrke) måles i decibel (dB). Det drejer sig ikke om en lineær enhed, da lydstyrke spænder over et stort dynamisk område. En meget vigtig tommelfingerregel: Hvis lydniveauet øges med 10 dB, føles det, som om lyden bliver dobbelt så høj. 110 dB lyder altså dobbelt så højt som 100 dB.
 
Vi bruger cookies til at identificere din computer, så vi kan give dig den bedste brugeroplevelse, vise indholdet i din indkøbskurv og huske, hvortil du er nået i bestillingsprocessen. Du kan deaktivere cookies, som allerede er gemt på din computer, men det kan betyde, at du ikke får vist vores hjemmeside rigtigt, og at den ønskede funktionalitet måske ikke er til rådighed.